TRÊÈN

Alle wark op en om het arf
Leidt bij mij niet altied tot gejuuch
En al helemoale niet driewarf

Moar soms mag ik graag buutn wêèn
Hol ik ‘t in huus niet meer vol
Dan ruup ik mienen nond en den wurdt dan helemoale dol:
‘Goa ‘j met een endtie trêèn’

Loopnd langs ‘t knaal
Met grote stukn kaal
Hier en doar een bettien bos
Dan krieg ik de kop weer helemoale lös

Van Gramsbargn tot aan Loozn
En dan weerumme zunder verpoozn
Van brugge tot brugge
Hen en terugge
Links of rechts d’r laangs
Met meer of minder gaangs

Als ik dan ben uut esjouwd
Wor ik soms ok nog uut ‘ejouwd’
Op ‘t terras bie de brugge zit d’r altied wel ne boeksprekker kloar
Den nog wat te ruupn hef
Of ‘t nou januari is of de leste dag van ‘t joar